Videnskaben bag boblerne
Hvorfor springer sæbebobler egentlig så let? Hvorfor er de runde? Og hvorfor står dit billede på hovedet, når du spejler dig i sæbebobler?
Experimentariums sæbebobleområde Bobleriet er et mekka for dig, der elsker sæbebobler.
Men vidste, du, at sæbebobler ikke blot er smukke, sjove og finurlige – de dækker også over forbløffende videnskab?
Her på boble-videnskabssiderne kan du læse mere om sæbeboblers refleksioner, farver og strømningerne i overfladen.
Så når du næste gang besøger Bobleriet og træner dine sæbebobletricks, vil du se på de smukke, sjove og luftige kreationer på en helt ny måde.